Foredrag
Et liv med PCOS
Foredrag og workshop med PCOS mentor Mie Kerstine
Et intimt foredrag der tager udgangspunkt i min egen historie med at få konstateret PCOS til at opnå naturlig graviditet.
Jeg tager dig med igennem alle følelserne, misundelsen og skammen der kan være forbundet med PCOS og ufrivillig barnløshed. At kæmpe med kosten og følelsen af at være forkert.
Samt giver dig en større viden om hvad du kan gøre for at hjælpe lige netop din krop til mindskede symptomer.
Foredraget er kombineret med en dialog baseret workshop hvor vi sammen får sat fokus på de forskellige emner foredraget kommer igennem. Sådan at du kan få sparring på din situation og dine følelser, samt blive inspireret af andre. Og ikke mindst, gå hjem med en følelse om ikke at være alene med den situtation du er i, en følelse af samhørighed samt med større viden og lidt værktøjer til at hjælpe din krop til mindskede symptomer.
For dig der:
- Har PCOS
- Kæmper med ufrivillig barnløshed
- Har kæmpet med ufrivilligbarnløshed
Bagefter vil du:
Have fået viden om og indblik i hvordan du kan hjælpe din krop til mindskede symptomer og øget chance for graviditet.
Have fået sparring på din egen situation.(da det er småt og intimt er der mulighed for at dele og sparre på jeres individuelle situationer)
Have fået redskaber til håndtering af nogle af de svære følelser og tanker der ofte er forbundet med PCOS, ufrivillig barnløshed, fertilitetsbehandling og misundelse.
Du går derfra med:
En følelse af fællesskab
En større tro på din egen proces
Du føler dig set og mødt
Du vil måske få sat ord på noget af det der er svært i dig lige nu, hvilket kan hjælpe og give en følelse af ro og lethed
Du bliver opløftet af energi
Og måske endda min positivitet smitter af og giver dig en større styrke til din egen rejse 🙂
Vi kommer ind på områder som:
- Det slag det kan være at få konstateret PCOS
- Ufrivillig barnløshed
- Misundelse
- Diverse ting der følger med, herunder følelser og tanker
- Værktøjer til håndtering af ovenstående punkter
- Hvordan du kan hjælpe din krop til en større chance for graviditet via kost, bevægelse og selvkærlige vaner i din hverdag
Det foregår på følgende måde
Jeg holder mit oplæg og inddrager jer som deltager løbende ved at stille konkrete spørgsmål, lade jer have dialog med hinanden, sparre med jer omkring jeres situation og kommer med små refleksions opgaver.
Det er vigtigt for mig
At komme ud og få sat ord på noget af det der kan være svært at sætte ord på. At bryde med stilheden og det tabu det for nogen kan være at stå i denne situation.
Det ved jeg at det var for mig.
Om foredragsholderen:
Mit navn er Mie Kerstine, jeg er uddannet kostvejleder med speciale i vægttab samt personlig træner, og diverse kurser inden for de to uddannelser samt positiv psykologi og mindfulness.
Jeg har selv PCOS og har spist og motioneret mig til en naturlig graviditet.
Jeg er indehaver af Mie-kerstine.dk hvor jeg er mentor for en masse skønne kvinder med PCOS og har hjulpet indtil nu, 16 skønne kvinder til deres ønske graviditet.
Du kan læse mere om mig her: https://mie-kerstine.dk/om-mig/
Praktisk:
Fysisk foredrag i Århus
Dato: 26. marts 2022
Tid: 13.30-15.30
Sted: Klinik Underværk, Strandparken 6, 8000 Aarhus
OBS. Der er maks 12 pladser da jeg gerne vil holde det småt



