PCOS og insulinresistens
Noget jeg ved en masse andre skønne PCOS-kvinder kæmper med i deres krop.

Men hvad er det nu det er, det der insulinresistens?

Lad os først se på hvordan funktionen fungerer normalt.

Når du spiser noget med kulhydrater bliver kulhydratet nedbrudt af enzymer i kroppen til glukose (sukker) og ført ind i blodbanen også kaldet blodsukker. Bugspytkirtlen skyder insulin ind i blodbanen for at hente sukkeret og styre det ud i kroppens celler (især i musklerne, men også fedt og lever) hvor det bruges som energi til en masse funktioner. Altså en rigtig vigtig proces.

Hvad betyder det så at være insulinresistens?

Når du er insulinresistent, betyder det at cellerne i især dine muskler, har svært ved at tage imod insulin og sukker. Funktionen er delvist ødelagt. Hvilket betyder at der så skal mere insulin til, for at sikre blodsukkeret kommer ud i cellerne hvor det skal gøre sit vigtige arbejde.
Hele denne proces kan medføre en række forandringer i hormonbalancen. Som blandt andet kan have betydning for øget testosteron, påvirke din menstruations cyklus og din fertilitet.

Hvordan ved du om du er insulinresistens?
En blodprøve kan vise om du har forhøjet insulin i blodet. Insulinresistens er komplekst at beskrive. Så det her var en kort beskrivelse 😊 

Når du er insulinresistent er det vigtigt at tage det seriøst, da det er et forstadie til diabetes 2 og kan udvikle sig til det på sigt (dermed ikke sagt at det sker, men det er en risiko). Og dermed er det vigtigt at tage det alvorligt og hjælpe din krop på vej.

Symptomer på insulinresistent
Der er flere forskellige symptomer afhængig af hvilken type insulinresistens du har, så jeg tager udgangspunkt i PCOS relateret insulinresistens:
• Overvægt
• Udpræget træthed
• Mere fedt omkring maven end hoften
• Et forhøjet blodsukkerniveau, der ikke er højt nok til at det er diabetes

Heldigvis, kan du selv gøre en masse for at hjælpe din krop til at balancere blodsukkeret, så din insulinresistens

Som sagt, så er det de kulhydrater du spiser der er det eneste der går i blodbanen som blodsukker og det eneste der giver energi til hjernen og kroppens celler.

Skal du så droppe kulhydrater når du er insulinresistent? – Nej! Ikke nødvendigvis.

Mængden af kulhydrater du skal spise afhænger af hvad du kan mærke din krop har det bedst med.

Behandlingen af insulinresistens når det har sammenhæng med PCOS er som udgangspunkt at ændre livsstil, med fokus på kost og bevægelse især. Og er du overvægtig vil et vægttab som oftest forbedre din insulinresistens.

Nogen gange er livsstilen desværre ikke nok, her skal der medicin til.

Hvordan lever du et liv med insulinresistens som samtidig forbedrer den?

Kosten:
Hvordan kan du skabe en balance i dit blodsukker. Hvad der er fornuftigt og spise, hvordan og i hvilke mængder i henhold til din PCOS og insulinresistens.
Det handler ikke om at skulle forbyde dig en masse fødevare, nej derimod et fokus på mængder af især kulhydrater, fiberrige og fuldkorns fødevare, måltidsfordeling, grønt og frugt.
Her er især kulhydrater og måltidsfordeling nøgleord til at skabe balancen i din krop.

Bevægelse:
Da det er dine muskler der især er insulinresistente, kan træning gøre en stor forskel.
Når du træner, optimere du insulinfølsomheden i musklerne i op til et par døgn, hvilket hjælper din krop til at kunne gøre det den reelt skal.
Hvordan kan du få skabt mere bevægelse i hverdagen, der tilgodeser lige præcis dét. Men som er realistisk for dig at få gjort.

Vægttab:
Arbejd med dit vægttab med fokus på selvkærlige vaner, mængder, mad du godt kan lide – men som samtidig hjælper dig til at hjælpe din krop. Sådan at dit vægttab bliver sundt for dig og din krop, det bliver varigt og det bliver realistisk for dig at overholde.

Din indre tilstand: 
Hvordan du har det indeni er især vigtigt hvis du er insulinresistent. Er du stresset fysisk eller psykisk øges hormonet af kortisol i din krop. Det påvirker dit blodsukker. Så er du stresset i en eller anden forstand kan det altså modvirke det arbejde du gør med ovenstående. Så er dit første fokus på, hvordan du har det og hvordan du kan opnå større ro i dig og dit nervesystem og i din hverdag.

Du kan læse meget mere om mine forløb på https://mie-kerstine.dk/

Hent evt. min guide ”Din guide til insulinresistens” (25 kr.)– Her deler jeg hvad hvordan du selv kan gøre en indsats i forhold til kost, bevægelse og evt. vægttab. Ud fra hvad jeg igennem de seneste år kan se hvad der virker hos mine klienter, og som jeg mærker på egen krop gør en forskel. Og selvfølgelig med udgangspunkt i hvad jeg har lært på mine uddannelser og de grundlæggende anbefalinger til kvinder med insulinresistens.

Hent guiden “Din guide til insulinresistens”

Afslutningsvis, vil jeg gøre det klart, at det at du er insulinresistent ikke nødvendigvis betyder at du aldrig bliver mor, eller at du aldrig får det bedre I kroppen.  Det er stadig muligt. <3

Det betyder heller ikke at du med sikkerhed vil udvikle diabetes og hjertekar sygdomme.
Tværtimod.  Der er en øget risiko, og derfor er det vigtigt at tage seriøst.

Hvor lang tid går der før du mærker forbedring i kroppen?
Det er så individuelt, og afhænger af hvor svær insulinresistens du er.
Så tålmodighed, vedholdenhed og små skridt. Så skal det nok lykkes dig at få en større balance i kroppen.

Jeg hepper på dig!

De bedste hilsner
Mie Kerstine Nielsen
Din PCOS Mentor og coach.  
Læs mere om mig her 🙂

 

Kilder:

https://sund-forskning.dk/artikler/polycystisk-ovariesyndrom-og-insulinresistens-hvad-ved-vi-anno-2017/

 

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hormoner-og-stofskifte/sygdomme/diabetes-type-2-hvad-er-det/insulinresistens/