Den rette PCOS- kost kan hjælpe dig med at mindske dine symptomer på PCOS
Når vi snakker PCOS kost og PCOS – livsstil er der virkelig mange holdninger til og ”religioner” for hvordan du skal leve dit liv.
Vi kvinder med PCOS er ofte sårbare og søger efter alle mulige veje til at finde løsningen/kuren på vores syndrom, vores symptomer og evt. vores barnløshed. Derfor er vi ofte enormt modtagelige overfor alle andres måde at leve på, og har ofte prøvet alle mulige forskellige kost veje, diæter osv.
Jeg ser det især inde på diverse facebookgrupper rettet til kvinder med PCO/PCOS. Og krummer ofte tæer over de uholdbare måder kvinder anbefaler andre kvinder at leve efter, ”bare fordi det virker for dem”.
Når du får konstateret PCOS
Når du får konstateret PCOS er det ofte begrænset hvor meget du får af vide, af læger, af gynækologer osv. Ofte får du stukket en brochure i hånden og får af vide du selv kan læse omkring det.
Det var den oplevelse jeg selv havde da jeg fik det konstateret. Og den oplevelse jeg hører de fleste af mine klienter har haft.
Jeg følte mig magtesløs og alene, for hvad så nu? Hvad betyder det for mig?
Derfor vil jeg gerne hjælpe dig lidt på vej!
Mine principper til en fornuftig og holdbar vej i forhold til PCOS, kost og livsstil
Den PCOS kost metode jeg selv lever efter og hjælper en masse skønne kvinder med at leve efter er, at lære at lytte til deres krop og dens behov. Sådan at de kan give lige præcis den det den har brug for.
For det er sådan, at der ikke findes en gylden vej i arbejdet med din PCOS. Der er ikke kun EN metode. Det hele handler i bund og grund om dig, din krop og din hverdag.
Det kombineret med nogle værktøjer og redskaber jeg har skabt ud fra min viden og erfaring i arbejdet med livsstilsændring, vaner og PCOS – både personlig og erfaring jeg har fået igennem 2 års arbejde med kvinder med PCOS.
- Intet er forbudt!
- Hver realistisk – gør det simpelt og lige til for dig
- Tilvælg den mad og de mængder der er godt for din krop og som du kan mærke giver dig energi.
- Lær din krop og dens signaler at kende – på den måde kan du bedst hjælpe din krop på vej.
- Husk, at det er vigtigt at du spiser både fedt, protein og kulhydrat
- Spis godt med grøntsager
- Spis godt med fuldkorn
- Dyrk den motion du synes er sjovt
Jeg ved at ovenstående kan være svært, og føles umuligt.
Og måske har du et arbejde foran med dine vaner, dit mindset og lignende ting for rigtig at kunne dykke ned i disse ting.
Det er vigtigt at du finder den PCOS kost og vej der fungerer for din krop og dit liv
Du kender dig bedst, og ved bedst hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer for dig i din hverdag.
Så følg din mavefornemmelse og gør hvad der er bedst for dig!
Lyt til din krop og tag de valg som du kan mærke er rigtige for dig.
Ved at få indarbejdet ovenstående i din måde at leve på, samtidig med at du gør det realistisk og overskueligt for dig. vil du få et liv med et afslappet forhold til din PCOS kost og til din PCOS.
Du vil opleve at få langt mere energi, overskud og at dine symptomer vil mindskes.
”Din livsstil skal tilpasses dit liv, det er ikke dit liv der skal tilpasses din livsstil”
Vil du lære mere om ovenstående og blive helt skarp på hvad der er bedst for DIN krop? 😊
Så kan du læse mere om mit forløb ”Find ro med din kost og din PCOS” via dette link: https://mie-kerstine.dk/gruppe-forlob-find-ro-med-din-kost-og-din-pcos/
Eller hent mit online kursus ”små vaner – store forandringer” via dette link: https://mie-kerstine.dk/kursus-sma-vaner-store-forandringer/
Jeg er klar til at hjælpe dig <3
De bedste hilsner
Mie Kerstine Nielsen
Din PCOS Mentor, Certificeret kostvejleder, Personlig træner og Outdoor/hjemme træner